Ansager Kro – vejkrydset, handelen og den lovlige dram

Ansager Kro hører til de steder, hvor byens historie samler sig i ét punkt. Kroen voksede frem, fordi vejene krydsede hinanden her. Rejsende kom fra Tarm mod Holsted og Kolding, fra Øster og Vester Horne Herred mod Vorbasse, Kolding og Fredericia – og fra Varde mod Vejle. Hvor folk, heste og varer mødes, opstår der behov for mad, hvil og handel.

Fra ulovlig handel til officiel kro

Allerede før den lovlige kro fandtes der aktivitet på stedet. På matrikel nr. 11 i den sydlige del af Ansager lå en stor købmandsgård, hvor der også blev drevet kro – bare ikke helt efter bogen. I 1791 kom sagen frem: ejeren Hans Hansen havde fået fremstillet brændevin uden at betale statsafgift. Det kostede ham en bøde på 30 rigsdaler, hvilket dengang kunne mærkes.

Hans Hansen var dog ingen tilfældig småhandler. Han havde blandt andet tjent penge på eksport af smør til England, og boopgørelsen viste store værdier i varer. Den viste også, at en del af handelen havde bevæget sig uden for lovens pæne stue.

Bevillingen i 1830

Den 27. oktober 1830 søgte gårdejer Christian Frandsen om bevilling til at oprette kro i Ansager. Han begrundede ansøgningen med den tætte trafik gennem byen og de mange veje, der mødtes her. Allerede den 25. november samme år fik han tilladelsen. Dermed fik Ansager sin første lovlige kro på stedet.

Et fast punkt i byen

I beskrivelser af Ansager fra begyndelsen af 1900-tallet nævnes kroen sammen med kirke, præstegård, skole, missionshus, sparekasse, andelsmejeri, vandmølle og handel. Kroen var ikke pynt i bybilledet. Den var en praktisk institution: et sted at overnatte, få nyt, lave aftaler og lade verden passere forbi.

En historie med kant

Ansager Kro fortæller ikke kun om gæstfrihed. Den fortæller også om driftighed, lovgivning, handel og den jyske evne til at få noget til at ske, før papirerne altid var helt på plads. Byen fik sin kro lovligt i 1830 – men tørsten og trafikken havde tydeligvis været der længe før.