Ansager Slagteri – fra andelstro til nyt liv

Landmændene byggede selv

I slutningen af 1920’erne voksede svineproduktionen kraftigt, og landmændene omkring Ansager ville have et slagteri tæt på gårdene. Den 16. november 1929 stiftede de Ansager Andelsslagteri efter møder i landbo- og husmandsforeningerne. Ansager by gav byggegrund, vej og vandboring, og 1. januar 1931 tog slagteriet imod de første dyr.

Det nye slagteri kostede 174.000 kr. og blev bygget til at kunne klare omkring 50.000 svin. Ved indvielsen deltog cirka 1.200 landmænd. Første direktør var E. Bruus Laursen, og i 1935 overtog H. Diemer ledelsen.

En arbejdsplads med spor i byen

Slagteriet blev hurtigt en af Ansagers store arbejdspladser. I 1935 kom kreaturslagteriet til, og efter 1947 udvidede man svineslagteriet i flere omgange. I 1962 nåede slagtningen op på 66.379 svin. Jernbanen betød meget: nord for stationen lå der særskilte læssespor til både slagteriet og foderstoffen. Varer, emballage og kølekasser gik ud og hjem med toget.

Bag tallene stod folkene: slagtere, tarmmestre, kontorpersonale, chauffører og pølsemagere. Mange familier havde mindst én, der havde sin gang på slagteriet.

Fusion, pølser og nye krav

I 1971 fusionerede Ansager med Sydvestjyske Andelsslagterier. Samme år stoppede svineslagtningen, da veterinærkravene gjorde en ny slagtegang for dyr. Produktionen forsvandt dog ikke. Pølsemageri, konserves og varer til hjemmemarkedet fik mere plads. I 1987 sendte Ansager omkring 100 tons pølsemagerivarer ud om ugen til butikskædernes kølediske.

Slagteriet efter slagteriet

Senere fulgte nye ejere, nye navne og hårde nedskæringer. I 2017 lukkede Tican produktionen, og 49 ansatte mistede arbejdet. Men bygningerne blev ikke glemt. I 2022 overtog MultiMarketing stedet og valgte at beholde navnet Slagteriet.

Sådan går det ofte i Ansager: Når en dør smækker, finder nogen en port, der stadig kan åbnes. Også selv om den lugter svagt af røg, leverpostej og stædighed.