← Alle dokumenter fra Arkivsamvirket

Generalforsamlinger · 2011

Bilag 1 - Formandens beretning for 2011

PDF · 4 sider · Kilde: Arkivsamvirket Varde

Download original (PDF)Åbn original i nyt vindueSe kilden

Hvis dokumentet ikke vises i din browser, kan du åbne eller downloade originalen ovenfor.

Læs dokumentets tekst

Teksten er udtrukket automatisk. Se originalen for tabeller, underskrifter og den oprindelige opsætning.

1


Referat fra generalforsamlingen i Arkivsamvirket i Varde Kommune afholdt onsdag den 28. marts
2012 kl. 14.00 i Hellehallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre. Mødelokale 3.

Bilag 1:

Arkivsamvirket i Varde Kommune,
Beretning ved samvirkets 4. generalforsamling
Den 28. marts 2012 i Helle Hallen
Generalforsamlingen i år er den fjerde i Arkivsamvirkets historie.
Sidste års generalforsamling blev afholdt i Janderup, i år er det så her i
Helle Hallen, et sted som mange af jer allerede kender, da der her i
forbindelse med arkivuddannelsen er afholdt en del kurser. Da kommunen
og dermed arkiverne dækker et meget stort geografisk område er det
bestyrelsens håb, at der findes egnede lokaler, hvor vi kan afholde
fremtidige generalforsamlinger, møder, arkivledermøder og andet for på
den måde efterhånden at komme rundt i hele kommunen til arkivernes
nærområder.
Beretningen i år bliver kort, der er ikke sket så meget nyt i 2011, men der
har dog været afholdt 5 bestyrelsesmøder.
Der har desuden været workshop i digitalisering af lydbånd i Skovlund
Sognearkiv.
Der blev i 2011 oprettet tre arbejdsudvalg:
1. Forsikringer. (Forsikringsspørgsmålet).
2. IT-Webside. (It spørgsmål og Websiden og miniarkibas.dk).
3. Arkivernes dag. (Alt vedr. Arkivernes dag).
Det er aftalt, at ”Arkivsamvirket i Varde Kommune” i forb. med
”Arkivernes dag” kan få en annonce med i samtlige lokale dagblade på
siderne ”Varde Kommune – Information til borgerne”.
Sidst på året kom der opfordring til arkiverne fra Varde Museum om at
deltage i udstillingen ”100 år – 100 fortællinger” i forbindelse med 100 års
jubilæet for Museet for Varde By og Omegn. Der er tilbagemelding fra
museet, at de har fået rigtigt meget fint materiale ind fra arkiverne.
(Der vil form. blive udgivet en publikation, hvor materialet evt. indgår.)




2

Arkiverne:
Jens Lindby fratrådte sin stilling som leder af Varde lokalhistoriske Arkiv,
idet lønnen til 12 timer ugentlig blev sparet væk af kommunen.
Ølgod-Strellev lokalhistoriske Arkiv havde 100 års jubilæum og havde i
den anledning et fint velbesøgt arrangement.
Ansager Lokalhistoriske Arkiv er flyttet til den gl. stationsbygning i byen
og er nu i fuld gang med at indrette sig i de nye lokaler.
Ansager Lokalhistoriske Arkiv har også som det første arkiv opnået at få
tildelt LAG midler.
Arkivernes dag:
De fleste arkiver deltog i ”Arkivernes Dag”, hvor emnet i 2011 var frit.
Næsten alle arkiver har haft travlt med at registrere i Arkibas4, og en del
arkiver har fået miniarkibas.dk i 2011.
Økonomi:
Først den 24. januar 2012 kom der besked om driftstilskud fra Varde
kommune.
Det meddeles herved, at der i Varde kommunes budget for 2012 er afsat et
beløb på 155.800 kr. i alt inc. moms 164.000 kr. til fordeling mellem
samtlige lokalarkiver i Varde kommune.
En stigning på ca. 4000 kr.
Tilskuddet for driftsåret 2012 vil blive udbetalt kort efter denne
generalforsamling og efter samme fordelingsnøgle som i 2011, G. Grau,
vil senere orientere om dette emne.
I 2011 blev der ligeledes udbetalt støtte efter gældende regler til de
arkiver, der har sendt dokumentation på egenbetaling af abonnement på
deres internet forbindelsen. (15.143 kr.)
Arkivernes dag 2011:
Der var enighed om at spare udgifterne (ca. 7.500 kr.) til annoncering i
avisen, i stedet lykkedes det i år at gøre opmærksom på arrangementerne
på andre alternative måder.







3

Støtte til arkivkonsulentordningen i 2011
Arkivsamvirket i Varde kommune støttede i 2011 med beløbet 7.300 kr.
Der er ikke søgt om støtte for 2012 og fremover.
Udgifterne til arkivmateriale har nu fundet et mere jævnt og lavere leje,
der bliver nu kun hentet til forbrug og ikke til lager. (2011 - 7.188 kr.)
I 2011 blev der afsat et beløb på 14.400 kr. til ren arkivfaglig uddannelse
af arkivernes medarbejdere.
Udbetalingen er sket ved årets udgang efter behørig dokumentation med
max 1100 kr. pr. arkiv.
Visioner og mål for fremtiden:
1. Forsikring: at alle arkiverne får en forsikring.
2. Uddannelse: at uddannelsen af arkivleder og arkiv-medarbejderne til
stadighed intensiveres med arkivfaglige kurser og kurser i
registreringsprogrammet Arkibas4 og andre relevante kurser.
3. IT-Hjemmeside: at der arbejdes videre med arkivsamvirkets
hjemmeside: www.arkivsamvirket-varde.dk , og at der evt. arbejdes
med anden form for IT formidling.
4. Arkibas5 og arkibas.dk: at arkiverne i den kommende tid gør deres
registreringer klar til næste generation af registreringsprogrammet
”Arkibas” og formidlingsplatformen ”arkibas.dk”
5. Arkivernes dag: at gøre denne dag endnu bedre for arkivet og dets
brugere og bruge dagen til en god anledning til at reklamere for
arkivet.
6. Arkivernes værested: at arkiverne kan føle sig trygge hvor de har til
huse.
For bedre at nå nogle af de fælles mål vi har sat os, oprettede vi, som
allerede nævnt tidligere i beretningen, tre arbejdsudvalg, udvalg, der har
arbejde med forskellige emner og opgaver, måske bør udvalgene være
mere eller mindre permanente, og der kunne evt. allerede udvides med
f.eks. et udvalg for ”Uddannelse og kursus”. Et udvalg, der kunne holde
øje med udviklingen på arkivområdet og evt. foreslå anden form for
kursusvirksomhed ud over de traditionelle arkivuddannelses-kurser og





4

Arkibas kurser. Det ville være en god lejlighed for de forskellige udvalg til
at fremlægge ideer og tanker på kommende fælles arkivmøder.
Afslutning og Personligt:
I 2011 var der en stor udskiftning i bestyrelsen, Jens, Leo og Børge gik ud,
og vi fik valgt nye gode folk ind, Knud, Ole og Karsten. Da der ikke i år
form. sker det store på dette område, vil jeg benytte lejligheden til at
trække mig ud af bestyrelsen, af personlige årsager, da jeg har nået
reparations-alderen og bokser med lidt forskelligt. Det har været nogle
spændende år, og jeg mener, at arkivsamvirket er kommet godt i gang og
jeg er sikker på at det også vil gå godt, og at der er brug for arkivsamvirket
fremover.
Til sidst vil jeg gerne takke alle arkiverne og ikke mindst bestyrelsen for
det gode samarbejde i 2011. Ja, tak til jer alle for et godt samarbejde i de
tre år, arkivsamvirket har eksisteret.
En rigtig god sommer til jer alle.
22-03-2012
Niels Winther Christensen,
Arkivsamvirket i Varde kommune
Formand.
Spørg Pulsen