I Tistrup blev indtægter fra loppemarkeder og revyer til kunstindkøb, der lagde grunden til JANUS’ samling. Den samme vilje til at skabe noget sammen præger anlæggets historie med borgerindsamling og jordkøb. Byens form fortæller en anden forandringshistorie: Jernbanen kom i 1875 og flyttede tyngdepunktet fra kirkebyen mod stationen. Forandringen fortsætter, nu hvor mejeriets osteproduktion er ophørt, og bygningerne er solgt. I omegnen viser Assenbæks gamle møllested, hvordan frivillige kan skabe nye rammer om spejderlivet, mens et forslag til ny fredning ved Nørholm rejser spørgsmålet om, hvordan fremtidens natur skal beskyttes.
Du ser Tistrup og omegn
På hjørnet over for stationen åbnede stationsbyens første købmand. Kirken lå et andet sted. Da jernbanen kom til Tistrup i 1875, voksede handel og håndværk frem omkring Storegade. Følg forbindelsen mellem stationen og den gamle kirkeby, og få en forklaring på byens opbygning.
Læs mereDa Arla solgte mejeriet på Vardevej 31, skulle køberen overtage ejendommen ryddet for inventar. Tilbage var bygningerne efter en arbejdsplads med rødder i 1883. Køberens planer pegede igen mod fødevarer, men ikke en fortsættelse af den gamle osteproduktion.
Læs mereKreaturer måtte ikke græsse på Nørholm Hede ifølge fredningen fra 1913. Nu peger et nyt forslag netop på græsning som en vej til at bevare det åbne landskab. Samtidig skal der fortsat være plads til forskning i, hvordan naturen udvikler sig uden indgreb.
Læs mereI 1927 fik Letbæk Mølle en træpavillon med festsal. Kornmølleriet var ophørt omkring 1905, men stedet havde også et liv som sommerrestauration. Familien Tranberg blev en del af historien om møllen, hvor gæster kom for andet end at få malet korn.
Læs mereSøg i Tistrup og omegn
Få lokale nyheder, arrangementer og oplevelser i din indbakke. Vælg Tistrup som dit område.
