Kultur

Leif Davidsen: Requiem for Rusland

Billetter og tilmelding

Billet eller tilmelding er påkrævet.

Billet: 50 kr.

Bestil billetter
Journalisten og forfatteren Leif Davidsen fortæller om spændingsromanen Requiem for Rusland og om sit indgående kendskab til Rusland. Davidsen var i 1980’erne kendt som ”Mister Moskva” og er i dag en af Danmarks mest læste forfattere. I 2024 fejrede han 40-års jubilæum som forfatter. Hans forfatterskab omfatter blandt andet 15 romaner, som er oversat til en lang række sprog, og han har modtaget adskillige priser.

Romanens hovedperson er den højt dekorerede, men krigsskadede dansk-russiske elitesoldat Tor ”Sasja” Arnborg. Han forlader sit otium i den russiske provins for at forsøge at indløse en gammel æresgæld. Efter tidligere at have arbejdet for den russiske internet-troldehær er han splittet mellem kærligheden til Rusland og mistroen til regimet efter præsidentens ”specielle militære operation” i Ukraine. Da operationen mislykkes, bliver han tvunget tilbage i tjenesten og til Danmark, hvor han må vælge mellem sin fars gamle fædreland og Rusland.

Arrangementet giver også anledning til at høre om Ruslands udvikling fra frihed til diktatur, Ukraine-krigen og dens dilemmaer samt den aktuelle verdenssituation.

Arrangementet finder sted 10. november 2026 kl. 19.00-21.00 i Salonen på Varde Bibliotek, Rådhusstræde 2, 6800 Varde. Billetpris: 50 kr. Billet købes via sidens billetlink.
Arrangementet bygger på oplysninger fraVarde Bibliotek
Se oplysningerne hos Varde Bibliotek
Spørg Pulsen