Gratis temaaften om fundraising for frivillige
Få inspiration, værktøjer og sparring til fondsansøgninger på Varde Rådhus 29. september.
Varde Kommune og Udviklingsrådene inviterer i samarbejde med Fundraiserne alle frivillige til en gratis temaaften om fundraising og lokale projekter. Rasmus Munch fra Fundraiserne fortæller om mulighederne for at søge midler lokalt, blandt andet puljen ”Vores Egn” fra Nordea-fonden. Aftenen giver inspiration, værktøjer og sparring om: - Hvad der kendetegner et støtteværdigt projekt - Hvad en god ansøgning indeholder - Hvordan man får støtte fra en lokal fond - Kommunale støttemuligheder - Onlineværktøjet Fonde.dk - Sparring om eget projekt Frivillige i Varde Kommune har gratis adgang til Fonde.dk. Inden kurset kan man oprette en gratis profil ved at kontakte Mathias Knudsen på mik@varde.dk. Tid: Tirsdag den 29. september kl. 17-21 Sted: Varde Rådhus, Bytoften 2, 6800 Varde Pris: Det er gratis at deltage Forplejning: Der serveres en sandwich Tilmeldingsfrist: 21. september kl. 12