Nyt system til pakkeudlevering i Brugsen Outrup

Brugsen Outrup har indført SELVHENT, som skal gøre pakkeudleveringen nemmere og mindske ventetiden for både kunder og medarbejdere.

Med det nye system registrerer kunderne deres pakkeoplysninger på en tablet i butikken. Derefter får de et nummer, som skal hjælpe medarbejderne med at håndtere pakkeudleveringen mere effektivt.

Sådan bruger du SELVHENT

  • Gå hen til tabletten i butikken.
  • Vælg det fragtfirma, du skal hente en pakke fra.
  • Indtast de sidste fire cifre i dit pakkenummer samt din hentekode.
  • Du får derefter et nummer, som bruges ved pakkeudleveringen.

I indkøringsperioden kan der forekomme lidt ekstra ventetid, mens kunder og medarbejdere lærer det nye system at kende.

Selvom systemet hedder SELVHENT, skal kunderne ikke selv lede efter deres pakker. Butikkens medarbejdere finder dem fortsat frem. Forventningen er, at det nye system vil gøre pakkeudleveringen hurtigere.