Søndag eftermiddag blev en god oplevelse for de mange fremmødte, da Ældre Sagen i det tidligere Ølgod Kommune inviterede til søndagsfrokost med både god mad og underholdning. Næsten 100 deltagere havde meldt sig til arrangementet, som fandt sted i de hyggelige rammer på Hotel Hjedding.

Underholdning og fællesskab

Sanger og entertainer Karsten Holm stod for dagens musikalske indslag. Med sit nærvær, sang og musik formåede han at skabe en god stemning. Mange nød muligheden for at synge med på de kendte melodier, mens andre blot lænede sig tilbage og lod sig underholde.

Klassisk dansk menu

Hotel Hjedding serverede som sædvanligt noget godt mad, menuen stod på:

Klar suppe med kødboller

Tarteletter

Kaffe og småkager

Maden blev rost, og snakken gik livligt ved bordene.

En eftermiddag med mening

Arrangementet var endnu et eksempel på, hvordan Ældre Sagen arbejder for at skabe fællesskab og gode oplevelser for seniorer i lokalområdet. Kombinationen af god mad, musik og socialt samvær gjorde dagen til en succes, og stemningen bar tydeligt præg af, at deltagerne satte pris på muligheden for at mødes.

Mange gav udtryk for, at de allerede ser frem til næste arrangement.

Localnews.dk

STL NETVÆRK

Sponsorer på artiklen kan ses på STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere

Ældre Sagen Ølgod's presseside - KLIK HER