På onsdag er det første træningsdag i Agerbæks nye motionsfællesskab. Man kan deltage på alle niveauer og alle aldre. Klubben er for alle, der holder af at løbe eller gå en tur, eller som drømmer om at komme igang og finde nogle at gå eller løbe med.

Det er gratis at deltage på onsdag. Vil du gerne fortsætte, er prisen 300 kr for et år inkl. et startnummer til Agerbæk Løbet 2021.

Vi mødes ved klubhuset kl. 18.00, hvor der vil være nogle få informationer fra stifterne af motionsklubben. Herefter er der løbe / gåtur, hvor vi vil dele os ind efter hvad der passer til en. Vi afslutter sammen ved klubhuset igen kl. 19.00.

Tag gerne din ven, veninde eller nabo med...Vi glæder os til at se jer alle!

Med venlig hilsen
Anders Schmidt, Carsten Drangsfeldt Jensen, Susanne Harder Lorenzen og Jesper Christiansen