I dag blev vandet i åen ledt ned gennem det tidligere dambrugsområde og videre ud gennem afløbskanalen. Det gamle åløb blev afskåret med en jordvold og derved tørlagt.

De sidste meter af afløbskanalen vil også fremover være en del af det genoprettede åløb. Den nordlige brink er derfor forstærket med sten for at vandet ikke skal skære sig ind i den, når der igen åbnes for vandet gennem det gamle åløb.

Et par store laks, som ikke slap væk i tide inden vandet forsvandt, blev indfanget og genudsat i det midlertidige åløb.

Karsten Madsen