Et sjældent maleri i fare

I næsten 190 år har altertavlen været et naturligt midtpunkt i Ansager Kirke. Men tidens tand har sat sine spor.

Altermaleriet er i kraftigt forfald. Farverne er blevet mørke, der er revner, malingen krakelerer, og flere steder er der farvetab. Tidligere tiders reparationer har også efterladt synlige spor. Selve altertavlens træværk og det gamle alterpanel har mindre skader på bemalingen.

Derfor skal hele alterudsmykningen nu gennem en omfattende restaurering hos Konserveringscenter Vejle. Nedtagningen er planlagt til uge 44, og arbejdet forventes at vare omkring et år.

Malet af en usædvanlig kvinde

Bag alterbilledet gemmer sig en bemærkelsesværdig historie.

Maleriet forestiller Lazarus' opvækkelse og er udført af Caspare Christina Juliane Ulrikke Preetzmann (1789–1876).

Hun var kunstmaler på en tid, hvor kvinder ikke havde adgang til Kunstakademiet. I stedet modtog hun privat undervisning hos portrætmaleren Hans Hansen og udstillede allerede i 1820 og 1822 sine værker på Charlottenborg.

Alterbilledet i Ansager regnes i dag for hendes eneste kendte bevarede værk.

Hvordan netop hun fik opgaven i Ansager, er stadig et ubesvaret spørgsmål. En mulig forklaring er familiens forbindelser til Nørholm, som dengang havde patronatsretten over kirken. Men forbindelsen er endnu ikke dokumenteret.

Motivet er hentet fra Johannesevangeliets fortælling om Jesus, der kalder Lazarus tilbage fra de døde. Over maleriet står ordene: Jeg er opstandelsen og livet.

Den lokale kunstner satte farver på alteret

Altertavlen er også interessant på grund af sin usædvanlige udformning.

Den er skabt i en sjælden egyptisk inspireret klassicisme med lotussøjler, palmetter og en portal omkring maleriet.

De stærke farver, vi kender i dag, kom til i 1925, da den lokale kunstmaler Jens Lauritzen Thomsen udsmykkede træværket med sølvfarvede søjler og røde, grønne og forgyldte detaljer.

Thomsen, der levede fra 1874 til 1971, havde en nær tilknytning til Ansager, hvor han boede og arbejdede gennem en stor del af sit liv.

Endnu ældre er alterpanelet under maleriet. Det stammer fra slutningen af 1500-tallet og blev udbygget i 1839, da den nuværende altertavle blev opsat.

Alteret rummer dermed kunst og håndværk fra flere århundreder, samlet i én udsmykning.

Et gammelt vindue kommer frem i lyset

Når altertavlen tages ned, bliver det gamle vindue i korets østgavl igen synligt. Det har i mange år været skjult bag altertavlen og stammer sandsynligvis helt tilbage fra kirkens opførelse omkring år 1200. Dermed kommer et lille stykke af Ansager Kirkes ældste historie frem i lyset.

Tove Engelbrecht skaber en ny alterudsmykning

Mens den historiske altertavle er væk, kommer kirken ikke til at stå uden kunst.

Den lokale kunstner Tove Engelbrecht arbejder på en midlertidig alterudsmykning, som bliver noget ganske andet end den traditionelle altertavle.

Kunstværket kommer til at bestå af et stort maleri sammensat af 12 mindre malerier samt et livets træ.

Træet bliver skabt af genbrugstræ fra Saveniels' Moses-skulptur i kirkehaven. Materialet stammer oprindeligt fra et mere end 100 år gammelt egetræ fra Ansager Plantage.

På den måde føjer den nye udsmykning endnu et lokalt kapitel til kirkens historie.

Den midlertidige altertavle indvies ved højmessen søndag den 8. november 2026 kl. 10.30. Efterfølgende markeres begivenheden med kage og bobler.

Når den gamle altertavle engang vender tilbage, er det med sin historie bevaret – og med nye kapitler føjet til fortællingen om Ansager Kirke.

Kilde: Kirkenyt okt-dec 2026