Blåbjerg Venstre afholdt årlig generalforsamling den 26. februar 2024, hvor 24 medlemmer deltog.

Generalforsamlingen valgte Daniel Sørensen og Henrik Bjerg som stemmetællere, Ketty Sørensen som referent og Stanley Johansen som dirigent.

Formanden aflagde bestyrelsens beretning og årets gang. Blaabjerg Venstre har også i 2023 afholdt det traditionsrige Grundlovsmøde med et godt fremmøde. Ligeledes har repræsentanter fra bestyrelsen også deltaget i Venstres Landsmøde. Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose's nye formandskab blev fremhævet. Beretningen berørte også den aktuelle situation vedrørende CO2-afgifter på landbruget, især efter "Svarre-udvalgets" nylige rapport. Formanden understregede behovet for, at Venstre kommunikerede sine holdninger tydeligere ud til borgerne, og at der bør være et større mod til at fremlægge Venstres holdninger og politik, muligvis en 5 års plan.

Beretningen udløste livlig debat, især omkring kredsformandens udtalelser om atomkraft i Varde kommune, et emne der delte forsamlingen.

Generalforsamlingen godkendte beretningen og regnskabet for 2023. Det foreslåede budget for 2024 blev godkendt, og kontingentet for 2025 fastholdtes på 300 kroner.

Preben Olesen blev genvalgt som formand. Daniel Sørensen, Ketty Lund Sørensen og Søren Nissen blev genvalgt til bestyrelsen. Anne-Mette Jessen trådte ud af bestyrelsen, og Anders Jepsen blev valgt som ny medlem.

Daniel Sørensen blev valgt som Blåbjerg Venstres repræsentant i kredsbestyrelsen.

Umiddelbart efter generalforsamlingen afholdt den nyvalgte bestyrelse et konstituerende møde, hvor Preben Olesen blev valgt som formand, Daniel Sørensen som næstformand, Søren Poulsen som kasserer og Stanley Johansen som sekretær. Anders Jepsen, Søren Nissen, Ketty Lund Sørensen, Henrik Bjerg og Peder Kristensen er menige medlemmer af bestyrelsen. Henrik Aggerboe blev valgt som suppleant.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Preben Olesen

Formand, Blåbjerg Venstre

+45 21 63 08 86

bbpo@privat.dk