Varde IF Herrefodbold søger en ny holdleder til Serie 2

Da vores mangeårige holdleder for Serie 2-holdet skal på udenlandsophold, søger vi en ny holdleder, der har lyst til at blive en del af vores team og det stærke fællesskab omkring spillerne.

Opgaverne som holdleder omfatter blandt andet:

  • Klargøring af det praktiske til kampene, herunder drikkedunke og lægetaske.
  • Modtagelse af modstandere og dommer ved hjemmekampe.
  • Vask af spilletrøjer efter kampene. Der er en vaskemaskine til rådighed på Sportium.

Du bliver en del af et stærkt team af holdledere omkring vores Jyllandsserie- og U19-hold. Der er derfor altid gode kolleger at trække på, hvis du har brug for hjælp eller sparring. Trænerteamet står naturligvis også klar til at besvare spørgsmål og hjælpe med opgaver.

Vi er en sund og stærk forening med et fantastisk sammenhold, hvor fællesskabet betyder meget. Har du lyst til at blive en del af det og gøre en forskel for spillerne, hører vi meget gerne fra dig.

Kontakt Jacob Kjærgaard på telefon 53 36 51 26 eller via e-mail på jacobkjaergaard1@gmail.com.