Børn fra børnehaven til og med 6. klasse har plantet stauder og sået frø på Naturbasens område. Hver gruppe har fået sin egen blomsterø, som børnene skal følge i den kommende tid.

Ved Naturbasens Plantedage 2026 er der plantet for 20.000 kroner takket være en donation fra puljen Fælles om Landskabet. Inden børnene gik i gang, var blomsterøerne blevet anlagt og tilført sand.

Tak til jer fra Janderup Skole og SFO og Børnehaven Svalehuset, fordi I ville være med. Og tak til Varde Kommune og puljen Fælles om Landskabet for at gøre det muligt!

Tusind tak også til Kristian Simonsen for at flyve forbi med dronen og til Mille fra Varde Kommunes Naturcenter for planlægning og gennemførelse.

Vi håber, at blomsterøerne til næste år giver masser af blomster, farver og insektliv, som vi alle kan glæde os over og gå på naturoplevelse i.