Uden modstemmer har Varde Byråd godkendt forslaget til en ny fredning af Nørholm Vildmark. Forslaget skal erstatte den 113 år gamle fredning af Nørholm Hede og åbne mulighed for græssende dyr, mere naturlige vandforhold og en mere dynamisk natur. Nu går sagen videre til Fredningsnævnet.

Der var bred politisk opbakning, da Varde Byråd den 24. juni behandlede den fremtidige fredning af Nørholm Vildmark.

Alle tilstedeværende byrådsmedlemmer bakkede op om forslaget. Der blev ikke registreret stemmer imod eller medlemmer, som undlod at stemme. Harry Voigt og Daniel Sørensen var fraværende.

Forud for byrådsmødet var forslaget blevet godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 10. juni og af Økonomi- og Personaleudvalget den 17. juni.

På byrådsmødet blev det blandt andet fremhævet, at forslaget forsøger at skabe balance mellem hensynet til biodiversiteten, offentlighedens adgang og Hempel Fondens planer for Nørholm Gods.

Tidligere bekymringer blev afklaret

Venstre oplyste under behandlingen, at partiet tidligere havde været bekymret over, at landbrugsjord omkring området indgik i projektet. Den pågældende jord var siden blevet taget ud af forslaget, hvilket partiet hilste velkommen.

Venstre havde også haft spørgsmål om områdets beskyttede arter, adgang med hund, cykling og muligheden for at føre tekniske ledninger gennem området. Partiet vurderede, at spørgsmålene var blevet besvaret, og bakkede derfor op om forslaget.

SF udtrykte ligeledes klar støtte. Partiet fremhævede, at selv en fredning kan have behov for at blive ændret, når ny viden viser, at de gamle regler ikke længere gavner naturen efter hensigten.

Byrådsbehandlingen sluttede uden en egentlig navneafstemning. Mødelederen konstaterede, at alle, der havde udtalt sig, bakkede op, og at de øvrige tilstedeværende tilkendegav deres støtte.

Kommunen gik ind i sagen i april

Varde Byråd besluttede allerede den 7. april 2026, at kommunen skulle være med til at rejse fredningssagen. Herefter udarbejdede kommunen og Danmarks Naturfredningsforening det konkrete forslag i dialog med Hempel Fonden, som ejer Nørholm Gods og Nørholm Vildmark.

Forslaget omfatter 346 hektar og dækker hele det område, som blev fredet i 1913.

Den gamle fredning var på sin tid både usædvanlig og fremsynet. Det var ejeren af Nørholm Gods, Ingeborg Kristiane Rosenørn-Theilmann, der ønskede heden beskyttet. Det skete fire år før Danmark fik sin første naturfredningslov og to år før kvinder fik stemmeret.

Heden måtte hverken opdyrkes, bebygges, tilplantes eller bruges til kreaturgræsning. Tanken var, at området skulle bevares som et billede på de store vestjyske hedeegne, der tidligere omgav Nørholm.

Fredningen kom med tiden til at spænde ben

Den gamle fredning beskyttede området mod opdyrkning og tilplantning. Men forbuddet mod græsning fik også en utilsigtet virkning.

Heden var gennem århundreder blevet holdt åben af græssende dyr og menneskers brug af lyngen. Da denne påvirkning forsvandt, begyndte især birk, fyr og pil langsomt at brede sig.

Store dele af den tidligere åbne hede udviklede sig derfor til et landskab med krat og træer. Den fredning, der skulle bevare heden, kom med tiden til at stå i vejen for de processer, som kunne holde dele af landskabet åbent.

Det er dette paradoks, den nye fredning skal forsøge at løse.

Græssende dyr og mere naturligt vand

Den nye fredning skal ikke fastholde Nørholm Vildmark i én bestemt tilstand. Målet er et dynamisk og overvejende lysåbent landskab med hede, græsland, krat, skov, moser, vådområder og småsøer.

Der skal blandt andet kunne sættes heste og kreaturer ud i området. Hempel Fonden har tidligere omtalt planer om tauroskvæg og forvildede heste, men de konkrete planer er endnu ikke endeligt fastlagt som en del af fredningssagen.

Dyrenes græsning, tramp og påvirkning af buske og træer skal være med til at skabe større variation. Der åbnes også mulighed for at genskabe mere naturlige vandforhold, eksempelvis ved at lukke grøfter.

Der må fortsat ikke gødskes, sprøjtes, drænes, kalkes, opdyrkes eller plantes. Der bliver heller ikke mulighed for vindmøller, solcelleparker, master, nye veje eller mountainbikeruter.

Offentligheden skal fortsat have adgang

Under byrådsbehandlingen blev der lagt vægt på, at retten til fri færdsel til fods i området bevares.

De eksisterende stier skal sikres, og der lægges op til en ny strækning, som kan skabe en sammenhængende rundtur. Der kan desuden anlægges primitive trampespor og etableres et eller to fugletårne eller skjul.

Hunde skal altid føres i snor. Hvis hensynet til naturen, de græssende dyr eller publikums sikkerhed kræver det, kan hunde senere helt eller delvist forbydes.

Ridning bliver som udgangspunkt ikke tilladt, mens cykling fortsat kun må foregå på Nørholm Hedevej og Stokkebrovej.

Mere end 100 års forskning fortsætter

Nørholm Vildmark har samtidig en særlig forskningsmæssig betydning. Siden 1921 har forskere fulgt, hvordan vegetationen udvikler sig uden græssende husdyr og med begrænset menneskelig påvirkning.

Det har skabt et internationalt usædvanligt datamateriale om hedens tilgroning og udviklingen mod krat og skov.

Den forskning skal fortsætte. Hempel Fonden har indgået en aftale med Københavns Universitet, og allerede i 2026 sættes et omfattende grundstudie i gang. Det skal dokumentere naturens tilstand, inden de kommende forandringer begynder.

Der kan desuden etableres op til ti hektar med indhegnede forskningsfelter, hvor udsatte heste og kreaturer ikke får adgang. Dermed kan forskerne sammenligne udviklingen inden for og uden for de græssede områder.

Nu tager Fredningsnævnet over

Byrådets godkendelse betyder ikke, at den nye fredning allerede er endeligt vedtaget.

Varde Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har sendt forslaget videre til Fredningsnævnet for Sydjylland. Det er Fredningsnævnet, som skal behandle sagen og fastlægge de endelige fredningsbestemmelser.

Som en del af processen skal der afholdes et offentligt møde og gennemføres en høring. Berørte lodsejere og andre interesserede får dermed mulighed for at komme med bemærkninger. Der er endnu ikke offentliggjort en dato for mødet eller en høringsfrist.

Sagen forventes behandlet i løbet af det kommende år.

Hvis Fredningsnævnet gennemfører den nye fredning, bliver fredningen fra 1913 ophævet. Det betyder ikke, at Ingeborg Kristiane Rosenørn-Theilmanns fremsynede beslutning bliver glemt. Den bliver ført videre i en ny form, hvor naturen ikke alene skal beskyttes mod forandring, men også have plads til at forandre sig.