Dance Company Twenty søger dansere mellem 11 og 15 år til et show i Tønder søndag den 11. oktober.

Forud for showet holder dansekompagniet audition lørdag den 26. september klokken 10.30-11.30 hos Dance Company Twenty, Vesterport 8H, 6800 Varde.

Auditionen er åben for alle, og man behøver derfor ikke være elev hos Dance Company Twenty i forvejen. Dansere både fra Dance Company Twenty og udefra er velkomne.

DCT-danselærer Xenia Axelsen står for showet og opbygningen af koreografien.

Tilmelding og mere information fås på xenia@dancecompanytwenty.dk.