Selv om efteråret går på hæld, kan der stadig findes spiselige svampe i den danske natur i november. Fugtige skove og køligt vejr giver gode betingelser for flere arter, blandt andet østershatte, judasører, tragtkantareller og fløjlsfod. De vokser ofte på træer, stubbe eller i skovbunden, skriver Videnskab.dk.
Er du på svampetur, skal du være helt sikker på, hvilken art du har fundet, før du spiser den. Flere giftige svampe kan ligne spiselige arter, og er du i tvivl, skal svampen blive liggende.