Vrøgum Plantage ligger umiddelbart nord for Ål Plantage. De to plantager adskilles af Præstegårdsvej og heden ved Stibjerg på Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn, der også afgrænser plantagen mod vest. Plantagen grænser i øst op til Vrøgum by, mens Filsøvej mod nord afgrænser plantagen ud mod landbrugsjorderne.
Vrøgum Plantage er en fyrre- og grandomineret plantage, der er anlagt som en del af sandflugtsbekæmpelsen i perioden 1889-1899.