Fællessangaften i Rousthøje Kirke - onsdag 13. marts kl. 19.00 med Jeppe Aakjær tema
Vi inviterer til fællessang med Pulpiturlærkerne og synger sange af Jeppe Aakjær fra højskolesangbogen og lytter til korsang, jeres præst, Charlotte fortæller om Jeppe Aakjær, om hans liv, naturglæde og ikke mindst om strømninger i hans sange.
Så kom og syng med på sange som ”Jeg er havren”, ”Jens Vejmand” og ”Spurven sidder stum bag kvist”.
Sidst men ikke mindst, så hygger vi os med en kop kaffe i våbenhuset, efter fællessang.
Så mød op til en hyggelig aften med temaet: ”Jeppe Aakjærs sange”.
Da vi ofte har været mange til fællessang, så er det en stor hjælp, hvis du vil medbringe din højskolesangbog, hvis du har sådan en stående på reolen. Vi har også en stak højskolesangbøger, man kan låne til fællessangaften.