Lokale floorballhold klar til kamp om Varde-mesterskabet

Onsdag den 7. oktober kl. 19.30 starter en ny sæson af den lokale turnering om Varde-mesterskabet i floorball. Mejls-Orten-Tinghøj er vært for første runde, som spilles i hallen ved Mejls Friskole.

Arrangørerne håber igen i år at samle ti hold til hver runde. Kampene afvikles på to baner med fem hold på hver, og der bliver dystet om både æren og den flotte vandrepokal.

Årets deltagere er Alslev, MOT (Mejls-Orten-Tinghøj), Janderup, Billum, Næsbjerg, Sig, Glejbjerg Polar Bears og Nordenskov Rangers. Desuden deltager Esbjerg Sharks Floorball Club og Andrup som gæstehold.

Der er lagt op til endnu en sæson med spændende kampe og lokalt fællesskab. Arrangørerne glæder sig til at komme i gang og håber at bygge videre på de seneste års gode turneringer.