Allerede 8.30 trådte de første musikere op på scenen. I løbet af formiddagen har børnene fra dagplejen, børnehaven og skolerne i Skovlund og Ansager været et særdeles engageret publikum.
- Musikerne er bare gode, siger Lisbet Steen Mortensen fra Ansager Byudvikling.
- De er super professionelle både musikalsk og pædagogisk. De kan deres kram og har børnenes opmærksomhed lige fra start.
I eftermiddag åbner Erik Buhl officielt festivalen, og Lisbet Steen Mortensen byder velkommen til tre dage med musik for alle aldre på torvet i Ansager.
I aften er der musik for de noget ældre "børn", hvor Nr. 17 og Vest-Jyderne spiller i teltet lige til midnat.
Karsten Madsen