Agerbæk Udvikling er sammen med Varde Kommunes arkitekt i fuld gang med områdeplanen for Agerbæk Midtby. Et af de områder, der bliver kigget på, er skoven fra viadukten langs Debelvej til kartoffelcentralen. Der er mange muligheder for at gøre denne skønne plet midt i byen mere tilgængelig og måske lave stisystem, bygge shelters, legeområde eller noget helt andet inde i skoven. For rigtig mange år siden var der tennisbane i skoven og der har i tidernes morgen også været en scene, hvor der blev holdt arrangementer og taler eksempelvis til Grundlovsdag og 1. maj.

Ligger du inde med billeder, udklip, tekster eller viden omkring de aktiviteter, der i sin tid blev afholdt her, vil Agerbæk Udvikling meget gerne høre fra dig. Send en mail til info@agerbækudvikling.dk eller ring til Jesper Christiansen på tlf. 24806660.