Følg den skiltede omkørsel i Nørre Nebel – ikke din GPS.

Vi er i gang med at separatkloakere Vesterhavsvej i Nørre Nebel mellem Tarmvej og Blåbjergvej. Derfor er strækningen spærret for gennemkørende trafik.

Vi oplever desværre, at GPS'en leder nogle trafikanter ad mindre veje, særligt Bjergvej. Disse veje er ikke egnede til den øgede trafik, og det har allerede ført til farlige situationer.

Omkørselsruten er netop valgt, fordi vejene kan håndtere den ekstra trafik.

Følg den skiltede omkørsel via Klintingvej, Skovvej og Blåbjergvej. Følg ikke din GPS, hvis den viser en anden vej.

På den måde kan vi passe på hinanden og hjælpes ad med at komme sikkert frem.

Vi forventer, at omkørslen ophæves kort før jul.

Tak for jeres forståelse og for at vise hensyn.

Venlig hilsen

DIN Forsyning Spildevand