Mål: Marco Poulsen 3, Kalle Bjerregaard Pedersen 3 og Kenni Bjerregaard Pedersen 1. Assist: Gustav Eskildsen 2, Kenni Bjerregaard Pedersen 2, Elias Poulsen 1 og Kalle Bjerregaard Pedersen 1.
Kampens spiller: Kalle med 7 stemmer, tæt forfulgt af Marco med 6.
Fodbold kan nogle gange være en sjov størrelse. Der er dage, hvor man kan mærke, at “vi” ikke rigtig er der, og så er der dage, hvor man har fornemmelsen, at “det bliver sgu godt i dag”.
Den fornemmelse havde jeg, da vi sad i omklædningsrummet inden kampen i går, og det viste sig at holde stik.
Hvis vi ser bort fra de første 10 minutter af kampen, hvor Haderslev FK var med i kampen, så stod der HTS på det meste og jeg synes ikke, at sejren var et mål for stort. Det kunne sagtens have gået værre for Haderslev.
Håber at gutterne har været ude og give den gas i går aftes. Det har de fortjent. Det var virkelig en flot og underholdende kamp i går, hvor vi fik vist noget af det vi kan.
Alle mand leverede en flot indsats og vores offensiv med Kenni, Kalle, Marco og Gustav fik virkelig sat deres aftryk på kampen i går. Men det var også godt at se, Malthe Lindblad træde i karakter efter han “kærestetur”. At Noah Poulsen løste opgaven i midterforsvaret efter en halv time af kampen og at Anton Bonde løste opgaven som “6’er, da Ebbe Lauridsen måtte gå ud.
Sejren betyder, at de tre nederste pladser i puljen, er “en by i Rusland” og nu skal vi ud og kæmpe for at ende så højt som muligt. Personligt tror jeg ikke, at topplaceringerne er helt umulige at nå. Men det kræver tre sejre i de sidste tre kampe. Det går vi efter. Og det starter på næste lørdag, når EFB kommer på besøg på Horne stadion.
Tak for opbakningen i Haderslev
Af Ulrik Bagge