Jeg har et par punkter, jeg er nødt til at åbenbare for jer. Jeg kan ikke blive ved med at gå med det alene!!
Jeg går jævnligt tur rundt i Skovlund by og nærmeste omegn. I lang tid har det glædet mig, at vi holder vores by så pæn og ren.
I de sidste dage er der dog nogen, der har lavet om på dette. De bruger søen i parken som lodseplads. Èn har været der med en stor traktor og læsset haveaffald af på søens bredder og endda i søen (i vores smukke park)
Vi må hjælpe hinanden med at bekæmpe dette svineri!
Det andet punkt er den stadige kamp mod hundelorte på fortove og i parken. Når jeg har brokket mig over dette til mine medborgere, siger de "sæt et lille Dannebrogsflag i hver hundelort" Det vil dog afstedkomme, at jeg får en hel del flag - alle uden for mine vinduer. Der er ikke færre end 10 hundelorte i mit granitgrus ud mod fortovet. Går vi så hen ad gaden mod Købmanden, bliver det til det dobbelte. Det kan ikke undgås at nogen træder i det, og slæber det med sig, endda så langt som ind på måtten i vores Købmandsforretning. Man tørrer fødderne på måtten et par meter fra vores mad, andre træder på måtten... slæber det med rundt i hele forretningen. DET er ulækkert. Prøv at forestille jer, at have en hundelort stående på bordet mens I spiser jeres aftensmad.
Vi er alle ansvarlige for vores by og vores park. Derfor må vi hjælpes ad med at stoppe dette svineri. Hver gang I møder en hundeejer/lufter, så spørg om de har husket posen og sig "tag lortet med dig hjem"
Sig ikke "hvad rager det mig, det kommer ikke mig ved - jeg er da ligeglad!!!!!"
Tage Toft