Sikke en start på JUMP!
Det er dejligt at se, at så mange allerede har fundet vej til vores JUMP-hold. Der bliver hoppet, svedt og smilet, og der er selvfølgelig plads til endnu flere.
De første 14 dage i september er alle vores JUMP-hold introhold. Her gennemgår vi grundtrinene og har ekstra fokus på teknikken, så alle får en god og tryg start.
Du bliver taget godt imod, og der er som regel mere end én instruktør på holdet. Derfor er der gode muligheder for at få hjælp og sparring undervejs. Når du ikke introperioden, kan du sagtens begynde alligevel. Vi hjælper dig selvfølgelig godt i gang.
Nyt onsdagshold
I morgen frigiver vi de resterende pladser på JUMP om onsdagen kl. 17.15-18.15. Forældre til børn på TurboSpring har haft førsteret til pladserne, så de kan træne samtidig med deres børn.
Hvad koster det?
- 10-turs-klippekort gennem NNGU Gymnastik: 250 kr. Et godt valg, hvis du vil gå til JUMP en eller to gange om ugen, ikke ønsker et fast medlemskab eller vil bruge JUMP som supplement til Center Basis.
- Holdmedlemskab i Form & Fritid: 240 kr. om måneden. Et godt valg, hvis du vil gå til JUMP mindst tre gange om ugen eller gerne vil kombinere JUMP med vores andre holdtyper.
Du kan købe et klippekort på NNGU's hjemmeside under Gymnastik. Der er mulighed for onlinebetaling, så du kan købe og betale for dit klippekort med det samme.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Betina på motion@formogfritid.dk.
Vi glæder os til at hoppe med jer!