Jasons sæson er slut
...........
Sæsonen 2024 afsluttet på grund af skader
Det er med stor ærgrelse, at vi må meddele, at Jason Doyle og Region Varde Elitesport ikke får den mindeværdige sæson, vi havde håbet på. Jason Doyle har netop annonceret, at sæsonen 2024 er slut for hans vedkommende.
En voldsom ulykke i den engelske liga på banen i King's Lynn har resulteret i alvorlige skader for Jason Doyle. Han har pådraget sig flere brækkede ribben samt en alvorlig skulderskade, hvilket nødvendiggør en operation og en længere periode med ro og restitution.
Dette er særligt trist for Jason Doyle, der har haft en forrygende start på sæsonen med bl.a. en Grand Prix-sejr og imponerende præstationer for sine klubber i Polen, England og Region Varde Elitesport. Doyle er en publikumsfavorit her i Region Varde Elitesport, og det er med stor skuffelse, at vi må erkende, at han ikke kommer til at deltage i flere løb i år. Sporten viser sig desværre af og til fra sin ubarmhjertige side, og det er præcis, hvad vi oplever nu.
Region Varde Elitesport ønsker Jason Doyle held og lykke samt en hurtig og god bedring. Vi håber at se ham tilbage på banen hos Region Varde Elitesport i fremtiden.
Vores sportslige ledelse arbejder i øjeblikket på at finde egnede løsninger som erstatning for Jason Doyle. Når der er nyt om dette, vil vi straks melde det ud.