Forberedelserne til Kræftens Bekæmpelses årsindsamling er så småt igang. I vores område er der dog den udfordring, at kampagnelederen, der stod for indsamlingen i Helle i 2019, desværre ikke kan være med i år. Kræftens Bekæmpelse søger derfor en engageret, frivillig kampagneleder, som har tid og lyst til at stå i spidsen for at arrangere og koordinere den lokale indsamling i Helle-området. Sidste år blev der i området samlet næsten 70.000 kr. ind af omkring 100 indsamlere. Penge, der går til forskning, forebyggelse og patientstøtte.   

Kunne du være interesseret i at påtage dig opgaven som kampagneleder? Hvis du har lyst, kan du samle et kampagnelederteam, og gøre forberedelserne til en hyggelig, fælles indsats. Der er brug for al den hjælp, der er mulig, for at sikre en god indsamling. 

Opgaverne består blandt andet i at kontakte tidligere distriktsledere og eventuelt indsamlere, opdatere indsamlingsruterne, planlægge indsamlingsdagen og koordinere og sikre optællingen. Landskontoret hjælper gerne og har desuden værktøjer til ruteplanlægning og til at kommunikere med indsamlerne.  

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Jannie Møller på telefon 3038 2337 eller via janniem@cancer.dk. Du kan også læse mere på indsamling.dk.