Fælles fejring i hele Varde Kommune

Festlig markering i 

  • Tistrup
  • Varde
  • Sig
  • Nr. Nebel
  • Tofterup
  • Agerbæk
  • Ølgod
  • Outrup
  • Oksbøl
  • Nordenskov
  • Næsbjerg
  • Ansager
  • Skovlund

Vi markerer jernbanens 150-års fødselsdag med en fejende og flot fest lørdag den 23. august 2025 på Banegårdspladsen i Varde, når veterantog ankommer og fløjter til afgang.

Alle lokalområder inviteres til at deltage med lokale initiativer og oplevelser, så det summer af liv i hele Varde Kommune.

For 150 år siden kunne borgere for første gang køre med tog i Varde Kommune, og erhvervslivet kunne bruge jernbanen som en vigtig transportmulighed.

Tog og jernbanedrift har haft enorm betydning for udviklingen i vores område. For erhvervslivet, landbruget, turisme, infrastruktur for borgere og transportmulighederne generelt.

Fortid - Nutid - Fremtid

Over tid har brugen og betydningen forandret sig. Nu har togdrift stadig stor betydning for vores område, og i fremtiden ser vi måske ind i flere nye perspektiver med bæredygtighed og energivenlig transportsektor.

Det er værd at fejre og markere!