Mandag den 26. oktober kl. 9 kan du møde min tidligere lærer, Lis Zeuthen Jensen, i Mandagsklubben i Janderup. Hun fortæller om Janderup Skole gennem årene 1970-2009, skolens historie og hverdagen blandt elever og lærere.

For mig er det noget særligt at høre min tidligere lærer fortælle. Skolen er ikke bare mursten og klasselokaler, men også fællesskab, venskaber og oplevelser, vi bærer med os gennem livet.

Kom og vær med til en hyggelig morgen med gode historier, kaffe og fællesskab. Måske dukker der også minder op fra din egen skoletid.

Thue Uhre Lauridsen