Mandagsklubben i Janderup er kåret til Årets Frivillig 2026. Kåringen fandt sted torsdag aften, hvor frivillige fra sociale foreninger blev hyldet for deres indsats.

Mandagsklubben skaber et socialt fællesskab for seniorer med nærvær og gode oplevelser i centrum. Klubben handler ikke kun om aktiviteter, men også om mennesker og om at høre til. Fællesskabet er med til at skabe livsglæde og forebygge ensomhed, og der er plads til alle.

Bente og Lissy var også nomineret til prisen. De blev hyldet for deres engagement i Carolineparkens Venner og Vennekredsen på Ansager Plejehjem.