Hvad var det dog der skete?

Jow, - det var Agnethe!

Hun sendt mig en SMS,

Og den gav mig stress:

Maren, ku’ du e tænk dig og hold æ båltale i år?

Ja det er da de særeste ideer hun får.

Min første tanke var: nej hvorfor nu det,

Det er der da så manne anner I ka’ sæt te.

Hvem gider og hør’ en loppe gø?

Ja – æ undskyldninger, de stod nærmest i kø.

Men så prøvet a og sæt mæ i Agnetes stæj:

Hvis nu alle bar’ gør som dæj,

Og siger nej,

Find en anden end mig,

Så blywer det svære kår

For Agnethe Østergård.

Så derfor tænk a: ”Lad mig da prøv’

Og hold den tal, - a har jo ti te og øve’”

Men hvad skal emnet så vær’?

Ja den er jo svær

En båltale i 2023,

a vil e lyv, -

Det er e let at finde den rette ånd,

For pessimismen ka’ let ta’ overhånd.

Ja tænk sig: Corona, det har vi næsten glemt,

Selvom det jo da var slemt,

men det er jo desværre,

fordi det der er kommet til, det snart er værre.

Vatpinde og mundbind og isolation,

hvad er det mod galoperende elpriser og stigende inflation?

Vores pengepung er ramt,

Og mange har et’ stramt.

Det har klimaet ow

Hvis man da skal trou

Alt det vi hører fra klima eksperter,

men syn for sagen, - det er der

når æ jord i mange lande tørster og slår revner,

mens andre lande drukner i vand, - og så nævner

jeg da bar’ lige den juni vi har her i landet,

hvor vi lige har skullet tænke på det der med vandet.

Og ingen bål her te’ Sct. Hans,...

Det er vi e’ vant te’ her til lands.

måske bliver SHU BI DU A’s profeti,

inden længe til mer’ end fri fantasi:

”Ta’ til costa Kalundborg,hvor de slanke palmer står,

Og svajer blidt i brisen ved Jens Hansens bondegård.

Fang en haj i Køge bugt,

Spis af kærlighedens frugt,

Ta’ til Danmark, - det er billigt, det er smukt”

Ja i Danmark der er det godt at være,

Men vi har jo e plads til alle, - desværre.

Migranter i ti-tusindvis,

Menneskeskæbner og skibsforlis.

De drømmer alle om et bedre sted,

Hvor de ka’ tjen’ en løn, og lev’ i fred.

FRED..det håber vi alle på

At ukrainerne snart vil få.

Den forfærdelige krig, der skaber død og panik,

Og holder verdensøkonomien i en skruestik.

Utallige flygninge, - som vi har tæjn godt imod,

Mange har delt ud af djær overflod.

Næstekærlighed har fåt en renecance,

For at gi’ vores østeuropæiske beboere en chance.

Ou her i vor egen lille by,

Har Østeuropæer startet op på ny,

Og mon e de ka’ mærk i hele kroppen,

at Outrup, - det er bare toppen af poppen.

At bo her, - det må da vær populær

For hør bar’ her:

Her er der en Brugs med Torben ved roret,

Hvor vi ka’ køw ind, og få mad på bordet.

Her er der en fantastisk bagerfamil’je

Der med mel og sukker og vanilje,

Glasur og fondant

Tilfredsstiller vores sukkertrang.

På Outrup hotel ka’ du få dagens ret,

Den er billig, og du blywer helt sikkert mæt.

Og gælder et om at få mad i en fart,

Så er der jo en pizzaria, - det er da smart.

Eller, - du ka’ få en omgang pølsemix

I Sonjas bix.

Gælder et pleje af din egen person,

så er det da bar’ helt kanon

At byen nu har fåt’ en neglebar.

Hva’ be’ har!!..

Der te’ kommer en frisør mæ en rolig hånd,

og en ægte-mand der ka’ lav ”hole in one!”

I æ fitness center ka’ du form’ di figur,

måske ta’ mæ Lone Bjerg o’ en spinningstur.

Eller hop med til jump med Line Egsgaard og co,

Det gir’ baller af stål, - ka’ du tro!

Masser af lokale initiativer

Er sat igang ved hjælp af ildsjæles iver:

Gåfællesskab og cykelsti,

Børne-festival og ko-klapperi,

Mettes have, -

Outrups gave

Og e og forglem, - æ havefest,

Hygge og fællesskab når det er bedst.

Og tænk sig, at vi nu er fri,

For det gammel mejeri.

Kultur har vi ou,

Ja hvem sku’ trou

At Outrup blev en stæj hvor man ka’ kig o malerier,

Rundt omkring i æ by, og uden og betal en tier,

Og man behøver jo e’ og ta’ en bril’ o,

For at se, at æ kunstner, - det er Frello.

Men Maren, - hvad var så emnet, kan nogen spør,

For den tale som vi lige’ har hør’?

Ja, jeg TROR...

Det ka’ siges mæ et enkelt ord:

TAKNEMMELIGHED

Over at vi lever på et sted,

Hvor der er fred.

At vi lever i et land hvor alle kan,

Ytre sig frit, -selv Rasmus Palludan.

Hvor vi har hjemme, og føler os trygge,

Og hvor vi selv kan skabe vores egen lykke.

Så mæ det i mente syns’ jeg roligt vi kan

Stemme i med Drachmanns: ”Vi elsker vort land”.

Tak for ordet:

Nu overtar’ koret.