En stor TAK skal lyde til de frivillige, der i sidste uges varme og solskin knoklede på med at renovere petanquebanerne, så vi i dag kunne spille på to super gode baner, der næsten er som helt nye. Dejligt, at vi nu igen kan spille på begge baner.

Vi spiller hver tirsdag og torsdag formiddag kl. 10.00. Er der nogen, der har lyst til at prøve spillet, kan man bare møde op. Det er muligt at låne kugler til prøvespil.

Birthe Pedersen