Kom og vær med til en fantastisk weekend og støt op om den gode sag! Ølgod Stadion d.13.-14. juni 2015.

Sæt X i kalenderen og begynd allerede nu at samle dit hold, melde dig som deltager eller Fighter til Stafetten 2015 – der er åbent for tilmelding! Du kan også for 50 kr. tænde et lys og sende en hilsen, som kan læses her på hjemmesiden, og som vil blive skrevet på en lyspose under stafetten i 2015.

Stafet For Livet afholdes i over 20 lande verden over og kom til Danmark i 2006. I 2015 bliver der holdt 46 stafetter i Danmark, hvor Varde Kommune er én af dem. Stafetten i Varde Kommune er en kæmpe succes og en uforglemmelig oplevelse! I 2014 deltog der 64 fightere, som er tidligere og nuværende kræftpatienter, og 1269 deltagere. Overskuddet til Kræftens Bekæmpelse blev på 440.000 kroner, som går til forskning og støtte til kræftramte og deres pårørende. En forrygende indsats fra alle deltagere og frivillige, og vi ønsker, at der kommer endnu flere med i år!