Mød Jonas/NaturNørd og Steffi fra Nature Experience ved skolestuen, hvor de fortæller om Filsøs fantastiske dyreliv. Ved dette arrangement er fiskeforbuddet i Filsø ophævet, når I sammen med Jonas og Lena tager på kriblekrabletur ved søbredden. Vi vil se, hvor mange forskellige arter, vi kan finde i denne fantastiske sø. Grej kan lånes af naturvejlederen. Forbered jer på nogle spændende og sjove timer. I Skolestuen kan du lave fuglekunstværker. Her er der silhuetter af fugle, som du kan farvelægge. Gitte er klar med inspiration eller en hjælpende hånd. Gå ad Dæmningsvejen til Langoddetårnet, hvor du kan møde Karin og Sven fra Dansk Ornitologisk Forening. Karin er en ivrig fuglefotograf og ligesom Sven er hun også fugletæller ved Filsø. De fortæller om fuglearterne og fuglelivets udvikling siden Filsøs genopretning i 2012. Mødested: Filsø Skolestue, Kærgårdvej 14B, 6854 Henne MødHenrik, som er lokal naturparkguide, i Peterholmstårnet. Her vil han fortælle om krondyrene ved Filsø, hvad de lever af og den fascinerende brunsttid. Mødested: Peterholmstårnet, Parkering på P-pladsen Nørre Enge Der er fri entré til aktiviteterne
Oplev Filsøs fantastiske dyreliv med naturvejledere
Oplev det fantastiske dyreliv ved Filsø med naturvejledere og spændende aktiviteter.