Fire dygtige elever fra 5. klasse på Outrup Skole deltog lørdag i finalen i Skydning for 5. klasser. Holdet kvalificerede sig til finalen med en 25. plads, men imponerede ved at skyde sig op til en flot 8. plads i selve finalen.

Det var Outrup Skytteforening, der stod bag holdet, og både elever og forening kan være stolte af resultatet.