Der var stor interesse for at deltage i det nye forum for samarbejde byer imellem. De ca. 60 fremmødte fra 22 byer i kommunen stiftede tirsdag foreningen Rubanforum og valgte et repræsentantskab, som sidst på aftenen måtte ud i kampvalg om de fem bestyrelsesposter.

Nyheds- og vidensdeling

Samme aften blev der stiftet en selvejende institution, som skal stå for driften af en fælles nyheds- og vidensdatabase. Databasen skal være grundlaget for det nye samarbejde.

Se indslaget nedenfor med udviklingschef i Varde Kommune, Jørgen Nielbæk fra den stiftende generalforsamling, der fandt sted på Horne Kro.

Video: Stiftelse af Rubanforum

Bestyrelsen

Bestyrelsen for Rubanforum har samme aften konstitueret sig og har fordelt posterne således mellem sig:

Formand: Kirsten Stenshøj, Skovlund Næstformand: Michael Beier Tkacz, Fåborg Kasserer: Claus Vestland Jeppesen, Vrenderup Sekretær: Rikke Schønning Svarre, Ølgod Bestyrelsesm. Henry Koch, Tistrup

Bestyrelsen melder efter konstitueringen, at den ser frem til et idérigt og innovativ samarbejde og fællesskab om Ruban!

Karsten Madsen