På valgforsamlingen var der nyvalg til Ejner Haahr Pedersen og genvalg til Tina Henriksen, Jan Mathiasen, Henrik Haahr Pedersen og Claus Larsen.
Anni Tromborg Vad, havde valgt ikke at genopstille, efter 10 år i menighedsrådet og fem som formand.
Helle Holm Jensen blev valgt som stedfortræder.
Der kan stadig udløses et afstemningsvalg, hvis der er ønske om det i sognet.
Der skal så opstilles fem andre kandidater plus mindst en stedfortræder, på den særlige ministerielle formular.
Kandidatlisten skal afleveres senest den 13. oktober til valgbestyrelsen, som består af Tina Henriksen og Anni Vad.