Sikke en sæson – og sikke en holdindsats! Efter en stærk 1-0-sejr over FC GOG/Jelling er oprykningen til Serie 1 nu en realitet.

Vi er så stolte af holdet og glæder os til at slutte sæsonen af på hjemmebane. Sæsonens sidste kamp spilles lørdag 24. oktober kl. 14 på Næsbjerg Stadion, hvor NRUI/HTS møder Nr. Nebel.

Vi håber, at mange kommer forbi og hepper på pigerne og fejrer oprykningen. Lad os slutte sæsonen af med manér og skabe en fantastisk stemning på stadion!