Torsdag eftermiddag i Frello-ugen var det Henne-Outrup Seniorforening, der havde inviteret til Seniorfest med Frello-rundtur og banko. Dagen startede på Frellopladsen, hvor Else Andersen gav en guidet tur rundt i byen og fortalte om Frello-malerier. Herefter var der kaffe i anlægget med fællessang og banko. Derefter stod den på smørrebrød, inden fire tidligere prominente revy-kvinder rundede eftermiddagen af med et festligt hyldestindslag for organist og musiker Jens Kruse Kristensen for hans 25-års jubilæum som organist og 45 år som musiker i Outrup.
Foto: Ole Frank Jessen