Har du styr på tal, deadlines og detaljer – og har du samtidig lyst til at blive en del af et varmt og levende skolefællesskab?

Så er det måske dig, vi leder efter.

På Skovlund Friskole søger vi en ny skolesekretær – 18 timer om ugen. – Skulle du have lyst til flere timer vil rollen som sekretær, periodisk kunne suppleres med andre opgaver på skolen og SFO – kontakt os for at høre mere. Der vil også være høj grad af fleksibilitet, sådan stillingen kan kombineres med andre arbejdstider.

Vi er en mindre friskole med omkring 110 elever og 30 ansatte, hvor nærvær, fællesskab og engagement fylder mindst lige så meget som regneark, indberetninger og deadlines.

En vigtig rolle med mange bolde i luften

Som vores nye skolesekretærvikar bliver du en central del af skolens daglige drift. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Kontering, bogføring og afstemning af diverse konti frem mod revision
  • Lønberegning og -udbetaling samt afstemninger
  • Beregning, betaling og afstemning af A-skat, AM-bidrag, ATP og FerieKonto
  • Udarbejdelse af materiale til løbende revision og årsrevision
  • Rettidig indberetning til relevante myndigheder, herunder Skat og Danmarks Statistik
  • Årsregnskab og indberetninger til Børne- og Undervisningsministeriet
  • Løbende elev- og pensionsindberetninger
  • Vedligeholdelse af kartoteker for elever/forældre, personale, debitorer og kreditorer
  • Telefonbetjening og besvarelse af mails

Vores primære styringsprogram er KOMIT, så kendskab til systemet er en fordel – men ikke et krav.

Du kommer ikke til at stå alene

Bare rolig. Du bliver ikke sendt alene ud på det administrative dyb.

Du får to kollegaer i form af en kollega og vores souschef, som har 8 timer om ugen, ligesom skolelederen er en del af holdet og står klar til at hjælpe.

Lige nu får vi desuden assistance fra en dygtig kollega fra en af vores kollegaskoler. Han vil også være med til at sikre oplæring, sparring og assistance, når du starter.

Det betyder, at du får mulighed for at lande godt i opgaven – også selvom du ikke kan det hele fra første dag.

Det vigtigste er, hvem du er

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med bogføring, løn og administrativt arbejde
  • arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • kan holde overblikket, også når der er flere deadlines på én gang
  • er fortrolig med IT og har lyst til at sætte dig ind i nye systemer
  • kan arbejde selvstændigt, men også trives i et tæt samarbejde
  • møder elever, forældre og kolleger med smil, hjælpsomhed og godt humør

Vigtigst; du har lyst til at være en del af vores fællesskab!

For selvom tallene skal stemme, indberetningerne skal være rettidige, og revisionen skal være tilfreds, så er det menneskene, der gør Skovlund Friskole til det, den er.

Kan du se dig selv i ovenstående – og måske især kan se dig selv som en del af vores helt igennem skønne fællesskab – så vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan tiltræde hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Debel Pedersen på 22 15 09 30.

Vi vil løbende have samtaler, derfor er ansøgningsdatoen vejledende. Opstart er hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skovlund Friskole – en lille skole med store fællesskaber.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Se mere her https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1703956/skolesekretaer