Skovlund Efterskole søger nye medlemmer til bestyrelsen.   Har du lyst til at være med i bestyrelsen på Skovlund Efterskole?    Ved næste generalforsamling skal der skiftes ud i bestyrelsen, og vi mangler derfor kandidater – både bestyrelsesmedlem og suppleanter, som kunne tænke sig at være med til det vigtige arbejde i bestyrelsen.    Skovlund efterskole er en veldrevet efterskole, med sjove, kreative og faglige fag og linjer. Bestyrelsen har et tæt samarbejde med ledelsen, og deltager også i eksempelvis visionsdage, hvor skolens profil drøftes.    I bestyrelsen vil vi Skovlund Efterskole – og vi har mange drømme og ønsker for skolens fremtid og udvikling. Men vi mangler nye kræfter i bestyrelsen – måske er det lige nøjagtig dig vi mangler.    Er du interesseret, så tag kontakt til  Forstander Hanne Gonzalez - hg@ske.dk  eller Bestyrelsesformand Trine Lydeking - trinelydeking@gmail.com