Rettet 20.10.17 kl. 12:30 - Go' morgen Danmark har flyttet udsendelsen med Soeren til søndag istedet for som tidligere annonceret lørdag.
I Ugeavisen i sidste uge, skrev vi, at Sarah Grúnewald igen bærer én af Soeren Le Schmidts kjoler i Vild med Dans fredag den 3. november. Programmet har rykket lidt rundt på værternes garderober - og kjolen vises istedet allerede fredag den 20. oktober. Tjek ind på TV2 fredag aften, hvis du gerne vil se endnu én af Ølgod-drengens smukke kjoler.
Tjek ind på samme kanal også søndag morgen, hvor du kan få fornøjelsen af at høre Soeren selv fortælle om kjolernes tilbliven i Go' morgen Danmark. Han kommer naturligvis også ind omkring baggrund med mere, så mon ikke Ølgod bliver nævnt. Vi hepper på Soeren.
Soeren Le Schmidt, 29 år, født og opvokset i Ølgod, har været stylist og designet tøj for adskillige kendisser. Se bare med her (klik på billederne, hvis du gerne vil se dem i større udgave):