Der var liv og god stemning i Nr. Nebel torsdag aften, da byen inviterede til sommer-torsdag med aktiviteter fra kl. 16 til 20.
På torvet ved SuperBrugsen samlede mange sig for at opleve Copenhagen Drummers, som med masser af energi og rytmer satte ekstra gang i aftenen.
Også børnene havde noget at glæde sig over. Der var ansigtsmaling, og samtidig kunne man støtte Børnecancerfonden gennem kagepyntning.
Midt i byen havde medlemmer fra Blåbjerg Knallertklub linet deres maskiner op, og de vakte interesse blandt både unge og ældre. Ved JA Sko gav Ringkøbing Linedancers desuden en opvisning.
Aftenen blev dermed en velbesøgt og festlig start på sommerens aktiviteter i handelsbyen Nr. Nebel.