Jeg går tit og tænker på de lokale haller ude i landsbyerne – og selvfølgelig også hallen i Skovlund/Ansager, hvor jeg kommer flere gange om ugen som frivillig spinninginstruktør og håndboldtræner. Økonomien er sårbar, da vi ikke har så mange indtjeningsmuligheder som de store haller, der for eksempel har svømmehal og overnatning, som kan tiltrække turister.

Derfor har jeg fået en idé, som måske kunne gøre hallen lidt rigere om sommeren. På græsarealet ved siden af minihallen kunne der måske etableres nogle campingpladser, som kunne give ekstra omsætning. Da der allerede findes badefaciliteter og toiletter i hallen, skulle man blot søge kommunen om tilladelse – og måske lidt støtte til at etablere strømforsyning på pladserne.

I min optik kræver det ikke meget at administrere campisterne, og det kunne være et godt tilbud til gæster i Mariehaven samt besøgende til andre attraktioner som f.eks. Legoland og Kvie Sø.

Blot en tanke.

Med venlig hilsen
Jimmy Østergaard
Kandidat til KV 2025 for NÆRdemokraterne – Nr. 5 på listen