Hver mandag mødes nørkleklubben på Ansager plejecenter, hvor de strikker til fordel for hjemmets beboere.

I de over 15 år klubben har eksisteret, er der strikket mange små trøjer, huer, grydelapper osv.

De strikkede varer er til salg ved indgangen til forsamlingssalen på plejecentret. De sælges via selvbetjening i boden, der har åben alle dage. Pengene går til at give hjemmets beboere lidt ekstra, når de er på udflugt mm.

Kaffe og kage sørger klubbens medlemmer selv for og tjansen går på tur.

Får du lyst til at være med i nørkleklubben, møder du bare op en mandag mellem kl. 13.30-16.00 og prøver, om det er noget for dig.

Alle er velkomne.

Vennekredsen for Ansager Plejecenter