Af Peder Foldager
For tredje år i træk blev Nordic Cup afviklet i Helle Hallen fra den 13-15 aug. med hold fra Danmark, Sverige, Grønland og England.
I år var turneringen blevet godkendt som en officiel international turnering, hvor der blev spillet om vigtige ranglistepoint til verdensranglisten.

Sportschef i Volleyball Danmark Sebastian Mikelsons har udtalt inden turneringen: Hvis vi vinder turneringen, vil det betyde ret meget for vores placering på verdensranglisten og dermed øge vores muligheder for at komme til verdensmesterskaberne i 2027.

Men sådan skulle det ikke helt gå. Danmark tabte finalen ved Nordic Cup til Sverige med 3-0 i sæt og med sæt cifrene 32-34, 17-25 og 12-25. Sebastians Mikelsons fortæller: Første sæt var meget lige og sejren i dette sæt kunne, som sætcifrene viser, være gået begge veje. I 2. og 3. sæt fik svenskerne dog mere og mere overtaget og tog dermed sejren. Stort tillykke til Sverige

Hvad betyder det så i forhold til point på verdensranglisten? Sebastian forklarer. Det betyder jo nu, at både Sverige får flere point til listen, og at Danmark holder sin placering med sejrene over England og Grønland, men at Sverige dog haler ret meget ind på os. Inden Nordic Cup lå Sverige som nr 40 og Danmark som nr 32 med henholdsvis 113 og 130 point, men nu er Sverige rykket nogen få pladser op på listen.

Nordic Cup har nu kørt i 3 år – Hvordan har det forløbet og fortsætter Nordic Cup fremover? Sebastian understreger, at Nordenskov UIF har leveret en kæmpe indsats med planlægning og afvikling af Nordic Cup, hvor en masse frivillige fra NUIF bare får det hele til at spille. Det afgørende bliver om Varde kommune fortsat vil være medarrangør, men det håber vi selvfølgelig. Der er ingen tvivl om, at det skaber meget omtale og jeg ved at de 4 fire deltagende hold har været super tilfredse.

Peder Foldager fra NUIF tilføjer: Der er da en del logistik og planlægning med sådan et arrangement, men vi synes, at det er sjovt og storslået, at vi kan få lov til at afvikle en international Volleyball turnering i Helle Hallen. Holdene har f.eks. været indkvarteret 4 forskellige steder i Varde Kommune og der har også været en del tilskuere i hallen for at se kampene.

Peder fortsætter: Det har jo også medført at et par af holdene har lagt i træningslejr op til kampene og dermed givet endnu mere værdi til vores område. Derudover har vi jo også har haft besøg af det Australske landshold i 14 dage, som sluttede af med at spille 2 træningskampe mod Danmark lige inden Nordic Cup.

Derudover forberedte Grønland sig også mod det danske U22 landshold, også i 2 træningskampe inden Nordic Cup, så det har været storslået at have af 6 landshold i Helle Hallen indenfor 14 dage, slutter Peder Foldager.

Ved Nordic Cup endte slutplaceringen således: 1: Sverige 2: Danmark 3: England 4: Grønland.