Gå på jagt efter nisserne ved Karlsgårde, eller vær med til at lave gammeldags æbleskiver over bål. Lørdag den 28. november 2026 kl. 10–14 inviterer Varde Kommune til Tid til Natur med aktiviteter for store og små i Tambours Have.

Du kan lave din egen juledekoration med materialer fra haven eller tage på vinter-kratluskeri og undersøge, hvad der gemmer sig i naturen på denne tid af året.

Pak madpakken, fyld termokanden, og tag familien med. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Arrangementet foregår i Tambours Have, Bredmosevej 21, 6800 Varde.