Kære kunder – vi har brug for jeres hjælp.
Vi oplever desværre en stigning i antallet af tyverier i vores butik. Alene i denne uge har vi været nødt til at anmelde tre tyverier til politiet.
Det gør os oprigtigt kede af det. Brugsen er mere end blot en butik. Den er en del af vores lokalsamfund, og derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at passe godt på den og skabe trygge rammer for både kunder og medarbejdere.
Fra i morgen, lørdag, vil det derfor ikke være tilladt at medbringe poser, tasker eller sportstasker i butikken.
Vi ved godt, at det ikke er den mest praktiske løsning, og vi beklager, at den er blevet nødvendig. Vi håber på jeres forståelse, for vi er nødt til at reagere på den udvikling, vi oplever.
Her håber vi også på jeres hjælp.
Hvis I ser eller oplever noget i butikken, der virker mistænkeligt, så kom og fortæl os det. Selv en lille observation kan vise sig at være vigtig.
Vi forventer ikke, at vores kunder skal agere vagter eller konfrontere nogen. Giv os blot besked, så tager vi os af resten.
Vi tror på, at vi står stærkere, når vi hjælper hinanden. Vi vil gøre en stor indsats for at bremse den negative udvikling i antallet af tyverier og passe på det lokale fællesskab, som Brugsen er en del af.
Vi håber på jeres forståelse.
Lad os sammen passe på vores butik.
Brugsen Outrup