Varde Kommune har flest hjerteløbere i hele Sydjylland. Borgere i kommunen har meldt sig til at hjælpe, hvis et menneske pludselig falder om med hjertestop.

Hurtig hjælp og hjertelungeredning kan være med til at redde liv, inden ambulancen når frem. Det handler om fællesskab, ansvar og viljen til at gøre en forskel for andre.

En stor tak til alle jer, der har meldt jer som hjerteløbere. I er med til at gøre Varde Kommune til et tryggere sted at bo. Hjælp de næste – måske bliver det netop dig, der redder et liv.